Zoe’s hilsen

En lille hilsen fra Zoe’s familie. (Riga/Timmie okt. ‘16 Mini/mellem labradoodle F1B ca. 12 kg. og lidt på slankekur)

Zoe er vores første hund, og vi har nu haft hende i et år.
Efter at have fået Specialdogs anbefalet af en veninde begyndte vi at besøge hjemmesiden oftere og oftere. Vi ønskede en lille doodle og havde egentligt forelsket os i Zoes flerfarvede søskende, men Jeanette valgte Zoe til os ud fra vores ønsker til sind samt vores families sammesætning og særheder – og hun ramte bare plet. Zoe er glad og elsker at lege med mennesker og hunde i alle størrelser, kræver ikke flere timers motion om dagen – men elsker når vi kører ud på eventyr og går ture nye steder. Hun er en rigtig udehund, og lige som mange af de andre doodler vi møder til de sjællandske doodletræf, elsker hun vand, sand og mudder – og mad… I sommers var Zoe på to ugers doodlefestival hos Jeanette og Asbjørn, og jeg er sikker på, at hun nød sin ferie lige så meget som vi nød vores.

Vi har desværre endnu ikke haft mulighed for at komme til træningsweekend endnu, men har gjort brug af Jeanettes rådgivning både via telefon da Zoe var helt lille, i Facebookgruppen og til pelsplejedag – og det er guld værd!

Hvad har overrasket mig mest som ny hundeejer? For det første skal man ikke undervurdere natteroderiet i de første uger, og så vil jeg klart anbefale pelsplejedag – også selv om der er langt fra Sjælland.

Zoe var til hundefrisør da hun var 6 mdr., og derefter har pelspleje desværre været noget af en kamp. (Jeg tør sket ikke tænke på, hvad hun har udsat Zoe for.) Jeg var efterhånden ret desperat, da Zoe fra den ene dag til den anden begyndte at filtre, så da vi kørte mod Ølgod var jeg indstillet på, at jeg nok fik en skaldet hund med hjem. Vi fik dog lynhurtigt rettet op på hirakiet, så det igen var mig, der bestemte, og Jeanette fik overbevist mig om at give pelspleje en chance frem for bare at klippe alt af. Vi fik redt 40 % døde hår af hos Jeanette og efter at have fjernet ca. 30 % mere hjemme, blev trimmeren fundet frem, og jeg kunne klippe Zoe helt uden brok og uden ekstra hænder til hjælp. Resultatet må I selv bedømme 😉.

Vi nyder hverdagen med Zoe og kan slet ikke forstå at vi ventede så længe med at få hende!

Det beste råd vi har fået? Bliv ved til det virker!

Vi bor i Greve, og hvis der er nogen, der gerne vil se og hilse på en mini/mellem labradoodle F1B i Københavnsområdet, er Zoe klar.

Tak!
Fam. Bønding

Billedtekst: Må jeg nu, mor??