Vores mini/mellem Labradoodle F1 Bali og vores lille toy Pudel Peanut har fået hvalpe sammen igen.
De fik 9 hvalpe,
Brogede: 2 hanner og 2 tæver
Brun evt med aftegn : 2 hanner og 3 tæver
Hvalpene vil som voksen blive ca 8-15 kg og ca 39-46 cm i ryghøjde.
Vi forventer at de fleste hvalpe bliver ca 10 kg og 40 cm. Sidst blev en enkelt 15 kg og 46 cm.
Disse hvalpe vil blive div farver…se billederne.
Vi fordeler hvalpene når de er ca 7-8 uger, når vi kender deres personlighed. Vi fordeler som altid KUN efter personlighed og ikke efter køn eller udseende mv.
Udlevering/undervisning
Bali’s kuld vil have næste undervisning og udlevering lørdag den 3.6.2023 og kl 10.00 til ca 19.00…incl indkøb i butik. Vær sikker på at alle over 10 år kan deltage i undervisningen den dag, inden i sender en bestilling til os.
Køberne underskriver en kontrakt, hvor de tilkendegiver at de acceptere nedenstående krav vedr avlsforbud og foder, incl bod hvis kontrakten brydes. Bod = handlen går tilbage!
Familiehunde
Hvalpene sælges kun som familiehunde.
Så man MÅ IKKE avle på dem.
Ønsker man en avlshund, så taler vi om det og prisen starter ved kr 30.000,- incl div extra test mv.
Foder
Vi sælger disse hvalpe til familier der ønsker at fodre barf og som kan acceptere at man skal fodre vores Emmzo Barf til hvalpene i min 12 mdr.
Fam. Jensen, GRÅ, “Timian” (UDEN)
Fam. Fløe Nørgaard LYSERØD (UDEN)
Fam. Elmbæk Kristensen, LYSEBLÅ (UDEN)
Fam. Kamp, RØD PRIK (UDEN)
Fam. Eberhardt, LAKS (Uden)
Fam. Limkilde ORANGE (Uden)
Fam. Hesseldal BLÅ (Uden)
Fam. Palme GRØN (Uden)
Fam. Bernburg (med)
Den 29.5.2023 SOLGT
Rosa tæve hvalpe er nu 3,5 mdr og hun er blevet dygtig til at gå i snor og nyder at komme med ud på små oplevelses ture med mig.
Hun er nu også færdig vaccineret.
Bali Rosa tæve (SOLGT)
Rosa er måske den modigste pige i klassen. Hun tør faktisk det meste og har ikke noget problem med at gå forrest ud i verden. Så hun kunne nok godt klare at bo i en storby eller hos en stor larmende familie, men mindre kunne også gøre det. Hun er kvik, selvsikker og super frisk på al form for leg, træning og aktivitet en almindelig aktiv familie kunne tilbyde hende. Hun har et stort overskud generelt, UDEN at være hyperaktiv eller overaktiv. Hun er imødekommende og opsøgende, men har ikke et kæmpe behov for at blive nusset og puslet om, bare sådan mere normal kærlig imødekommen, så vil hun heller med på tur og opleve noget eller lege med ungerne. Så ønsker i en hvalp der kan klare at bo hos en stor larmende familie eller bare en aktiv single person der gerne vi bruge meget tid på sin hund, så er hun pigen for jer. En super harmonisk pige.
Hun er et lille ubetydeligt underbid.
K:4-5, M: 3-4, S/B: 2-3
Den 23.4.2023
En lille historie….
Da hvalpene var 7 uger, blev mor Bali udtrappet i samværet med sine hvalpe, da de simpelhen var for hårde ved hendes bryster og de drak så meget mælk fra hende, at hun blev for tynd, kroppen kunne ikke følge med efterspørgslen på mælk. Vi sørgede naturligvis for at hvalpene og Bali fik alt det barf de ville spise, men Bali blev stadig for tynd. Det er nu også helt normalt at vænnes hvalpene fra mellem 7 og 8 ugers alderen.
Da hvalpene ikke var afsat da de var 8 uger, så valgte vi at sætte Cavalier King Charles Spanielen Jess sammen men hvalpene. Hun fik godt nok sin sag for, de skulle holdes i ørene og lære at være respektfulde over for voksne hund. Hun styrrede dem med hård hånd, ja det er også nemmere når det ikke er ens egne børn. Hun gjorde det godt, så de er nu velafrettet og respektfulde at kan de faktisk får ret fri tøjler i hverdagen. Hun tillader at de kravler rundt på hende, trækker hende i pelsen, halen, ørene, ja alt er faktisk tilladt nu, FORDI hun ved, at hvis hun sender dem et “nej” signal, så stopper de omgående. Så lydighed giver frihed 🙂
På videoen fra i dag er hun nu ved at vise dem at man kan grave huller, Hallo Jess, det behøver du nu ikke lære dem….
Den 20.4.2023
Den 7.4.2023
Hvalpene er nu 8 uger og klar til at flytte hjemmefra….nu mangler de blot at finde nye hjem.
Bali Orange tæve (SOLGT)
Orange er en frisk pige, som super gerne vil lege og være aktiv sammen med familien. Hun er også ret kærlig opsøgende og deler gerne kysser ud, dog uden at være extrem påtrængende, hun kan også ligge alene på afstand og slappe af, s¨å hun er tilpas selvstændig, når hun er tryg. I nye fremmede omgivelser søger hun gerne støtte og tryghed hos familien, hvilket er helt okay når man er en bette hvalp. Men hun er altså okay modig og endda lidt mere en gennemsnit, så hun tør det meste også selvom det kan stresse hende lidt (lyd). Så ønsker i en god mellem hund der er lidt extra frisk på lege og træne og som er frisk på at komme med ud og opleve verden, så er hun et godt bud.
K:3-4, M: 3-4, S/B: 4
Bali Rosa tæve (SOLGT)
Rosa er måske den modigste pige i klassen. Hun tør faktisk det meste og har ikke noget problem med at gå forrest ud i verden. Så hun kunne nok godt klare at bo i en storby eller hos en stor larmende familie, men mindre kunne også gøre det. Hun er kvik, selvsikker og super frisk på al form for leg, træning og aktivitet en aktiv familie kunne tilbyde hende. Hun har et stort overskud generelt, UDEN at være hyperaktiv. Hun er imødekommende og opsøgende, men har ikke et kæmpe behov for at blive nusset og puslet om, bare sådan mere normal kærlig imødekommen, så vil hun heller med på tur og opleve noget eller lege med ungerne. Så ønsker i en hvalp der kan klare at bo hos en stor larmende familie eller bare en aktiv single person der gerne vi bruge meget tid på sin hund, så er hun pigen for jer.
K:4-5, M: 3-4, S/B: 2-3
Bali Rød prik tæve (SOLGT)
Rød prik er en mellem pige. Hun er almindelig kærlig opsøgende og nærværende dog uden at have brug for vores fysiske kontakt 24/7. Hun er legesyg, men uden at være en af de mest aktive i kuldet, blot helt normal legesyg som vi forventer en hvalp er. Hun er ikke specielt blød eller sensitiv, men hun er heller ikke overdreven modig og lader ind imellem andre vise hende vejen i nye situationer. Så en harmonisk mellem pige på alle punkter.
K:3-4, M: 4 S/B: 4
Bali Lyserød tæve (SOLGT)
Lyserød pige er en også en mellem hund. Hun er alm kærlig og alm legesyg og måske lidt extra fræk. Hun er nysgerrig og tør det meste, men er ikke altid interesseret i at tage mange chancer. Så hun er kærlig og ønsker at blive nusset og hygge om, dog uden at have behov for at lægge tæt på os hele tiden. Hun vil gerne lege, uden at være super aktiv, bare helt normalt aktiv. Så en harmonisk pige der passer til en almindelig/ikke alt for aktiv familie.
K:4, M: 4, S/B:4 SOLGT
Bali laks tæve. (SOLGT)
Laks er en lille kvik pige. Hun er bestemt den mindste i kuldet og kommer nok ikke op på de 8 kilo. Men hold da op hvor er hun også hurtig, både i kroppe og i hovedet. En dejlig aktiv, initiativrig og tilpas fræk lille pige. Hun elsker at lege og er super hurtig når hun skal fange bamsen mv. Så elsker man en lille men kvik hund, så er hun måske noget for jer. Hun er okay selvstændig og tilpas modig af en lille hvalp at være. Så hun tør godt gå ud i nye omgivelser og er tilpas nysgerrig til at gøre det. Hun vil også gerne nusse, hygge og dele kysser ud, men har ikke behov for at ligge på skødet 24/7, så vil hun heller bruge tiden på lege og komme med på eventyr. Husk hun er også god til bare at ligge og slappe helt af i mellem dagens aktiviteter. Ingen doodler er aktive hele dagen.
K: 4, M:3-4, S/B: 3-4
Bali Grøn dreng. (SOLGT)
Grøn er en ret så legesyg og en dejlig kærlig dreng. Han elsker som de fleste doodler at lege, træne og være aktiv med familien. Og så elsker han at være tæt på sine mennesker, så han søger vores fysiske kontakt, også når han bare skal hvile. Han bliver indimellem lidt stresset når man skifter omgivelser, det vil han dog naturligvis vænne sig til med alderen. For ham er det blot vigtigt at vi mennesker ikke forventer at han altid er den seje dreng, der tør og vil prøve alt som han endnu ikke er bekendt med, han ønsker at vi går med ham og viser ham vejen i livet, så tør han også alt. Mon ikke der findes en kærlig familie der ude, der kan se fordelen i at have en hund der ikke løber forrest i nye omgivelser. Han elsker at være sammen med sine mennesker og følge dem i tykt og tyndt og han elsker altså at lege. Så en familie der bor i alm parcelhusomgivelser og som er mest i hjemmelige næromgivelser og som altså ikke skal på en ny Cafe hver eftermiddag, vil at være at fortrække til denne lille skønne kærlige og legesyge fyr. Jo jo tag ham da endelig med på skovtur, på legepladsen eller med på Camping, han er jo ikke nervøs eller lignende, han er bare ikke super modig og risikovillig. Han er hvad vi kalden en “nem hund”.
K:3, M: 3-4, S/B: 4-6
Den 6.4.2023
Bali lyseblå dreng. (SOLGT)
En god mellem dreng, der virker harmonisk og også lidt selvstændig, så han har det fint med bare at værei sit eget selskab ind imellem. Han vil dog super gerne lege og træne og på eventyr sammen med familien, så tro nu ikke han bare ligge og dovner den hele dagen, for doodler er aktive hunde der bør aktiveres hver eneste dag. Han er alm modig, men ikke specielt ud ad søgende i nye situationer. Han er kærlig imødekommende og vil gerne nusses, men han er ikke så vild påtrængende, som vi ofte kan opleve at vores doodler er, så bare helt almindelig venlig imødekommende.
K:4, M: 4, S/B: 4
Bali blå dreng. (SOLGT)
Han er en super frisk og meget legesyg dreng, der også er ret så imødekommende og opsøgende i hverdagen, han elsker at lave noget med familien, men kan også ligge og slappe af uden at være på skødet 24/7. Han har lyst til og mod på det meste, så han skal gerne ud til en familie der ønsker en meget legesyg hvalp og så er han absolut også en af de mere modige hvalpe i kuldet. Så en skøn fræk dreng feks til en børnefamilie som gerne vil lege og træne med en skøn dreng. Ja og ret kærlig opsøgende er han også. Så en kærlig opsøgende, meget legesyg og dejlig modig dreng.
K: 3, M: 3, S/B: 3.
Bali grå dreng. (SOLGT)
Grå er en bette dreng, der som voksen nok ikke kommer over de 8 kg. Han er på flere måden en behersket hvalp, han bla er ikke den der går forrest i nye situationer, nej der bliver han heller tæt på familien, for han er ikke særlig risiko villig, men han følger gerne med familien ud på eventyr hvis de viser ham vejen. Han er heller ikke specielt aktiv, men tro nu ikke at han slet ikke vil lege, træne og med på tur ud i verden, for det vil han, han kan faktisk være helt almindelig fræk i hjemmelige omgivelser. Han passer dog nok ikke til en super aktiv børnefamilie, da hans aktivitet behov ikke vil tilfredsstille børn behov for leg og aktivitet, så mon ikke han finder en lille familie uden små børn, som vil syntes det er skønt med en lille tryghedssøgende dreng, som også gerne ligger tæt på os hygger. Han er egentligt ikke så sensitiv/følsom, men han skal nok ikke bo i en stor by. Han skal dog have en familie der ikke skåner ham eller pyller om ham, for han har som de fleste hvalpe brug for en stabil leder der vil vise ham vejen i livet.
K: 3, M: 4-5, S/B: 4-6
Den 28.3.2023
Hvalpene fra Bali er nu sat sammen med hvalpene fra Saidi og de er kommet ud i gårdspladsen, så nu kan de gå ud og besøger og bliver derfor 99% renlige når de er 8 uger.
Den 23.5.2023 (5,5 uge)
Så nu begynder de små hvalpe at blive rigtig sjove. De er nu klar til virkelig at begynde at udforske verden…
Den 18.3.2023 (5 uger)
Den 11.3.2023 (næsten 4 uger)
Den 10.3.2023 (3,5 uge)
Se dem lige hvor søde de bliver. De får jo alle meget mere pels end deres mor og det ses allerede.
Den 12.3.2023
Tillykke til Bali og Peanut med deres skønne nye hvalpe.
De hvalpe der bliver “brune med aftegn”, der kan man endnu ikke se alle aftegn, de kommer først frem inden for nogle uger.