Skelettet stopper med at vokse op ad.
Når man taler om, at en hund er færdig med at vokse, så mener vi her “op ad”. Når skelettet er færdig med at vokse op ad, er knoglerne mættet af kalk, og hunden bliver nu ikke højere. Hundens krop udvikler sig dog fortsat – den danner større muskulatur og får en tungere vægt inden for de første 2 leveår.
Når hunden har nået sin genetiske forudbestemte højde, er det sandsyneligt at behovet for kalorier nedsættes, så mange hunde bør altså gå lidt ned i foder når væksten når den opadgående stopper. Husk dog, at ikke to hunde er ens, så kig på din hund og giv den foder der er tilsvarende til det behov den har. Gå ikke ned i fodermængde med mindre at du er sikker på at det er nødvendigt, for kroppens muskler udvikler sig som sagt fortsat.
Små racer er hurtigere færdige med at vokse op ad end de store racer
Herunder kan I se hvornår vi kan forvente de forskellige størrelser hunde er færdige med at vokse op af. Husk at dette ikke er gældende for hvalpe der spiser mindre end de 5-10% vi anbefaler, hvalpen der spiser den lavkvalitets barf eller hvalpe der spiser tørkost. Hvis dette gør sig gældende for din hvalp, kan du ikke regne med disse oplysninger.
Doodler der skal blive ca 10 kg er færdig med at vokse som ca 5-6 mdr.
Doodler der skal blive ca 15 kg er færdig med at vokse som ca 6-7 mdr.
Doodler der skal blive ca 20 kg er færdig med at vokse som ca 7-8 mdr.
Doodler der skal blive ca 25-30 kg er færdig med at vokse som ca 8-9 mdr.
Doodler der skal blive ca 30-40 kg er færdig med at vokse som ca 9-11 mdr.
Hvornår opnår de deres fulde vægt?
Når de er færdig med at vokse op ad, har de ikke opnået deres fulde vægt, de vejer på dette tidspunkt kun ca 80% af deres forventede voksenvægt. Det vil sige, at en hund man forventer skal blive 10 kg som fuldvoksen (2 årig), kan veje 8 kg når de er 6 måneder, og vokser her ikke i højden længere. Hunde tager altså normalt yderligere 20% på, fra de er stoppet med at vokse op ad til de er fyldt 2 år og kan betragtes som fuldvoksne.
Kønsmodne
I kan også forvente, at jeres hunden bliver kønsmodne når de stopper med at vokse. Det vil sige, at tæverne kommer i løbetid og hannerne er i stand til at parre en tæve. Det er nu også sidste chance for at kastrere hannerne, hvis i ønsker at undgå “hanhundetendenser”.
Hvorfor fodrer man 1 eller 2 gange om dagen?
Hunde har meget store maver, som kan indeholde 10% eller mere af hundens kropsvækst – altså enorme mængder. Men da hunde ikke bør bevæge sig efter de har indtaget mad – pga risikoen for mavedrejning, så er det praktisk at den spiser sin mad fordelt på 2 gange. Hvis den spiser over 3%, så den får mindre mængder at skulle fordøje af gangen.
Hunde der spiser UNDER 3% af deres kropsvægt, kan spise en gang om dagen og føle sig dejlige mætte.
Hunde der spiser OVER 3% af deres kropsvægt, bør man fordele fodret på 2 måltider.
Når hundens opadgående vækst stopper, oplever du eventuelt at den ikke har så meget appetit længere, så gå nu ned på et måltid om dagen. Måske oplever du, at den stadig har lyst til at spise 5-10%, men bliver for tyk – så gå ned i fodermængde. Spiser den under 3%, så foder den kun en gang om dagen, så den bliver mæt en gang om dagen, i stedet for at være småsulten hele tiden.
Motion og vækst
Når hunden stopper med at vokse op ad, skal skelettet nu fyldes op med kalk, så knoglerne bliver hårde og robuste. Det tager naturligvis lidt tid, så giv dem gerneet par måneder til at mætte knoglerne med kalk, inden I begynder at motionere dem mere end “minutreglen tillader”, altså 1 minut pr leve uge alder.
Doodler der skal blive ca 10 kg er færdig med at vokse som ca 5-6 mdr…7-9 mdr.
Doodler der skal blive ca 15 kg er færdig med at vokse som ca 6-7 mdr...8-9 mdr.
Doodler der skal blive ca 20 kg er færdig med at vokse som ca 7-8 mdr…9-10 mdr
Doodler der skal blive ca 25-30 kg er færdig med at vokse som ca 8-9 mdr...9-10 mdr
Doodler der skal blive ca 30-40 kg er færdig med at vokse som ca 9-11 mdr…10-11 mdr
Når hundens knogler er mættet, kan I begynde at lade hunden motionere mere – men pas nu på ikke overbelaste dens krop, se mere på siden her under….
Pas på hundens led …se mere her