13. maj 2017
Hej Jeanette
Vi vil gerne fortælle mulige hvalpekøbere lidt om vores oplevelse med Wilma (”lilla”, Mejse/ozzy’s kuld 29/3-2015)
Vi har før haft hund og inspireret af doodler i omgangskredsen besluttede os til denne gang at få en hvalp fra specialdogs. Hos Jeanette/ specialdogs får man godt nok vendt op og ned på det man tror man ved om hunde!
Og det virker skal jeg love for. Man kan føle sig 100% tryg, jo mere man følger Jeanettes anvisninger jo bedre hundeejer /flokfører vil man blive! Det mest fantastiske er at når man køber hvalp fra specialdogs har man reelt en livstids hotline – man forventes simpelthen at ringe hvis der er spørgsmål, usikkerhed eller problemer! Hvis nogen tror dette er en hundefabrik så må det være i ordets mest positive forstand:- dybt professionel familiehundeopdræt drevet af kærlighed og dyb forståelse af hunden som det væsen det er! Især det faktum at hunde ikke er små mennesker.
Stedet er et paradis for hunde, såvel egne som pensionshunde har det fantastisk
Wilma kom hjem til os som en nuttet tryg lille hvalp, kunne nemt være alene efter 3 dages træning, lynhurtigt renlig og er nu som 14 ugers stabil i indkald og går pænt i snor og meget meget mere. Det er en fornøjelse!
Vores tvillinger på 10 år var med til hvalpe undervisningen da Wilma blev udleveret. Frida fortæller at hun i løbet af undervisningen fortrød at vi skulle have hvalp fordi det lød så indviklet og besværligt det hele. Men nu synes hun at det er det hele værd og deltager aktivt i træning og pasning.
Vi ville ønske jeg vidste hvad vi ved nu da vi fik vores første hvalp i sin tid!
Tusind tak for Wilma og for mange mange gode råd og guldkorn i de første 3 måneder, Jeanette.
Med venlig hilsen
Fam. Pramming