14. maj 2017
EN KUNDE KOMMENTAR PÅ SPECIALDOGS, FREDAG D. 3. JULI 2015.
Vi er en typisk dansk kernefamilie bestående af 4 personer: mor, far, storesøster på 12 og lillebror på 8. Vi har ikke haft hund før som familie, og da hunden endelig kom, var det en stor forløsning på en længe ventet begivenhed.
Og Obi, som vores Doodle hedder, levede op til det hele. Og det kan vi da helt sikkert takke Specialdogs for. Jeg kan dermed på det varmeste anbefale enhver at få en hund derfra, hvis man går i de tanker. Og hvis mit lille skriv nedenfor ikke virker overbevisende nok, ja så er der vel kun én ting at gøre:
Prøøøøv det!
Kør en tur ud og besøg Specialdogs og få selv den klare oplevelse af Trivsel.
***
I forbindelse med mange forbrugerundersøgelse bruger man det indledende spørgsmål: ”Hvad forbinder du med mærket xxxx ”, for at få en forbrugers spontane totaloplevelse af et givent produkt/mærke, hvor oplevelsen ofte er en kombination af mange forskellige oplevelser, holdninger, fornemmelser, præferencer etc.
Skal jeg gøre den samme øvelse for Specieldogs vil ordet for mig være TRIVSEL. Og der kommer mange andre positive ord i forlængelse heraf, men dette ord dukkede op som det første uden tøven.
TRIVSEL
Fordi man fra første øjeblik man sætter sine ben hos Specieldogs kan mærke at dyrene trives. De er glade, de er energiske, de er velopdragne, de er tillidsfulde, de er spontane, de ser sunde og raske ud osv.
Fordi man kan se at de mennesker der arbejder med hundene i høj grad også trives. De er her fordi de har lyst, og godt kan lide at arbejde med hunde. Ikke fordi de er en forretning.
Fordi der er super gode forhold for hundene, både i forhold til de fysiske rammer, foderet, det menneskelige nærvær, stimulering på mange måder og kontakt dyr/dyr og dyr/menneske imellem. Og der er sans for detaljerne.
Den hund vi selv fik med hjem fra Specialdogs for 3 uger siden netop bar tydeligt præg af alle de ovennævnte kvaliteter. Den er glad, nem, velopdragen, venlig, opfindsom, legesyg, kontaksøgende, nysgerrig, fuld af gå-på-mod, tillidsfuld fra første færd og altid klar til nye situationer, mødet med nye mennesker og dyr osv. Med andre ord – alt hvad man som nybagt hundeejer kan drømme om.