Vi har nogle gange voksne ældre hunde som søger nye kærlige hjem. Hundene kan ses på denne her side.
Vi skriver ikke nogle op på venteliste til voksne hunde.
Voksne og ældre doodler der søger nye hjem
Vi har nogle tidligere avlshunde, så er udgået af avl og som vi formidler ud til voksne familier, uden mindre børn, altså kun til familier med store børn ala over 15 år. For børn skal ikke have ældre hunde, de skal have unge friske hunde der vil aktiveres i mange år fremover. Vores voksne hunde er endvidere ikke opvokset med mindre børn.
De hunde i finder her på siden, har ikke boet hos andre familier, de har kun boet hos os.
Hvad kan man forvente af vores voksne hunde:
Vores hunde er søde, rare og respektfulde og de er vant til at skulle høre efter og går bla pænt i snor, hopper ikke op mv. De er dog opvokset i vores omgivelser ude på landet og i skal tænke på, at de slet ikke kender til jeres regler i jeres hus og jeres omgivelser, så i skal være klar på at opdrage/træne og guide dem. De har brug for jeres hjælp til at blive velfungerende hunde i jeres omgivelser.
Vi forventer at vores Doodler kan blive min. 13-15 år og evt mere.
Er det nemmere at overtage en af vores voksne hunde frem for en hvalp?:
Ja det er det nok, da de voksne hunde jo trods alt kan holde sig i flere timer mellem toilet besøg og de ved noget om hvordan man opfører sig i en snor. og de hopper ikke op. Men ellers bør i forvente at de voksne hunde skal have hjælpe til at lære det sammen som en hvalp skal lære i jeres hjem og jeres omgivelser. Dvs alene hjemme træningen er ens om det er en hvalp eller en voksen hund (vi udlevere materiale vedr dette emne). Jeres hus regler og div kommandoer indlæres ens, uanset om det er en voksen hund eller en hvalp. De voksne hunde fra os har ikke erfaring med trafik og er ikke vant til at begå sig i byen mv….men de kan lære det hele, ligesom en hvalp kan. Voksne hund kan tåle at blive motioneret fra dag et, da deres krop er færdig udvokset. Hvalpes kroppe skal skånes.
Hvad forventer vi af de nye familier :
Vi forventer at i har erfaring med hunde og ved hvordan man er gode konsekvente leder, for at kunne overtage vores dejlige hunde. I er velkommen til at deltage på vores “undervisningsdage” som vi afholder indimellem. Det er 7 timers teori undervisning i hundepsykologi, lederskab og indlæringspsykologi som man kan deltager i inden udlevering af hunden.
Foder : Alle vores hunde spiser Barf og det håber vi naturligvis de kan forsætte med hos jer.
Pelspleje : Doodlerne kræver en del pelspleje, så sæt jer venligst godt ind i det emne inden i henvender jer til os…se mere om pelspleje her.
Er i selv frisk og rørige og klar til at give en dejlig doodle et skønt liv hos jer, så ring til mig på 30551312 eller skriv på hunde@specialdogs.dk….. Jeanette.
Anette overtog vores avlshan “Balu” Golden Retriever i januar 2011. Her er hendes historie:
Valg af voksen hund? Er du i tvivl?
”Er det ikke lidt modigt at vælge en voksen hund”?
Det spørgsmål har jeg svaret på et par gange.
Men nej! Vores voksne hund fra Specialdogs er en sand fornøjelse.
”Balu” har levet sine første 4 år hos Jeanette. Vokset op blandt mange andre hunde, Har været mest udendørs både sommer og vinter, og ikke levet som en typisk indendørs familiehund.
Nu bor han hos min datter og jeg i Strib. I et ganske almindeligt hus med have til. Alene hjemme imens vi er i skole og på arbejde. Gåture ved strand og i byen, med os på indkøbsture, og i alt hvad vi nu som familie foretager os.
Det er sikkert en kontrast til hans tidligere tilværelse? Men det kan vi ikke mærke på ham.
Vi havde længe ønsket at anskaffe os en hund. En golden retriever som det store ønske. Jeg havde bare ikke rigtig mod på at starte helt forfra med en lille hvalp. Derfor var jeg ude efter en voksen hund til os.
Jeg blev anbefalet at kontakte Specialdogs v/ Jeanette, og det var da den bedste opringning jeg længe havde taget!
Vi tog op og så ham, – og blev sendt godt afsted igen, med ”Balu” i bilen, og med hovederne fulde af indtryk og gode råd.
I starten derhjemme kaldte vi ham ”Skyggen”, for han fulgte hvert et skridt vi tog. Ikke bange eller nervøs, men skulle måske lige være sikker på ikke at miste sine 2 nye holdepunkter ud af syne.
Han har hele tiden været nysgerrig på sit nye liv og er meget tillidsfuld. Han har mødt de nye udfordringer med et åbent sind. Han går fint i snor, og bliver ikke bange for trafikken. Han venter pænt udenfor hos bageren når jeg er inde efter morgenbrød. Han er alene hjemme uden at ødelægge noget som helst.
Jeg kan ikke tage æren for alt det ”Balu” kan. Det har Jeanette lært ham, og han er utrolig velafrettet og lydig.
Jeg kan kun glæde mig over hvor nemt det er for os.
Hvis du overvejer? Så lyt godt til alle de guldkorn der bliver givet om din måske kommende hund. Det er virkelig nyttigt. Den er jo netop ikke et ubeskrevet blad.
For os har det været en ualmindelig fin oplevelse at få en voksen hund som ”Balu” med hjem fra Specialdogs.
Mange hilsner fra
Emma og Annette Sandhøj Jørgensen i Strib v/Middelfart
Jeanette bad om også at høre lidt om det “besværlige” ved at få en “brugt” hund og Anette tilføjede:
En ting vi øver meget er det her med forskel på fortorvet og vejen. For ham er der ikke forskel, derfor er han stadig i snor her. Vi er ved at lære ham det ved at sige ”stop” når vi når kantstenen og ”værsgo” når vi går over vejen. Det går den rigtige vej. Han er opmærksom på større biler, lastbiler, men ikke bange, snarere nysgerrig. Jeg er startet roligt op i Strib, men i går havde jeg ham med ind til Middelfart i gågaden da jeg skulle købe en gave. Synes han var klar til at prøve det. Her gik han på plads ved siden af mig. Meget opmærksom på mig og jeg skulle snakke rosende til ham hele tiden. Han gik flot tæt ved mig, og var meget lalleglad bagefter.
Soveværelset er hundefrit område! Her brugte jeg din kommando ”det er nej” og viste ham tilbage i stuen og roste. Hvis han følger helt med hen til soveværelset siger jeg ”bliv” og markerer med håndfladen mod ham.
Det lærte han hurtigt, og går ikke over dørtrinnet. Han kan godt stå og kikke ved dørtrinnet, men han går ikke ind.
Når han får et kødben indenfor vil jeg have at går op i sin kurv. Det har han lidt svært ved. Han vil gerne snige det med ud midt på gulvet. Så siger jeg ”op i kurven” og går hen og viser ham kurven. Her skulle jeg ”skrue bissen på” et par gange i starten. Nu ved han det godt kan jeg se på ham, og jeg behøver bare lige at rømme mig lidt.
Måske er han specielt eksemplariskJ Jeg synes simpelthen han er så lydig og lærenem, og vil så gerne gøre os tilpas.
Knus Annette
Balu i han nye hjem.